Dansk Lungemedicinsk Selskab inviterer til Posterkonkurrence
-
- Præmie kr. 5.000 – 2. Præmie kr. 3.000 – 3. Præmie 2.000
Posterne udstilles på årsmødet d. 29.-30. november 2024. Præmier til de tre bedste er sponsoreret af Danmarks Lungeforening. Alle kan deltage, men det henstilles at førsteforfatter indsender abstract og er til stede til at præsentere posteren.
Alle som ønsker at deltage i posterkonkurrencen, kan frem til 1. november 2024 sende abstracts eller elektronisk poster til dls.dlsoffice@gmail.com.
Abstracts må max fylde 1 A4 side inkl. forfattere og affiliationer og kan være på dansk eller engelsk. Det skal udarbejdes med overskrifterne Baggrund, Metoder, Resultater og Konklusion. Max 500 ord, font 12.
Du vil modtage en mail som bekræftelse. Du skal ikke forvente, at mail-svaret kommer umiddelbart efter indsendelse af abstract, men i løbet at en uge.
Alle rettidigt indsendte abstracts bedømmes at posterkomitéen før mødet.
Blandt disse abstracts udvælges 5 til oral præsentation på mødet. Præsentationerne vil være af 3 minutters varighed og derefter 2 minutter til spørgsmål. Der kan medbringes power point til præsentationen, men henstilles, at præsentationen svarer til den tid man har til rådighed dvs. højst 4-6 slides.
OBS: De som skal præsentere på årsmødet får direkte besked. Der udgår ikke besked til alle om den præliminære bedømmelse.
Alle, som får godkendt sit abstract, bedes medbringe poster til årsmødet OG være til stede ved deres poster fredag d 29. november 2024 mellem 15 og 15.30 til poster-walk, hvor man også får mulighed for at præsentere sin poster.
Bemærk, den præliminære abstract-bedømmelse er kun en del af den endelige vurdering af posters; poster-walk indgår også i poster-konkurrencen.
Poster medbringes i størrelse AO og HØJFORMAT (dvs. højt og smalt lige som dette dokument).
OBS OBS: Der kan IKKE dispenseres for format af pladshensyn.
Ved ankomst til Årsmødet får du sammen med dit navneskilt et poster-nummer, som viser hvor poster skal hænge. Der er klæbemateriale tilgængeligt.